Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 11. maj 2025 holder Spejderdag fra kl. 10 til 13 ved spejderhytten på Bakkevej 14 i Esbjerg. På Spejderdagen har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i Vesterhavsgruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder.
Vi skal lave mad over bål, lave sjove og spændende aktiviteter og have det sjovt sammen med en masse andre børn i naturen.
Spejderdagen bliver både sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og fået nye venner undervejs.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor hele dagen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.